← Alle virksomheder
P

PayPal

paypal.com

Anmeldelserne er brugernes egne beskrivelser. Godkendelse betyder, at indholdet må offentliggøres, ikke at alle påstande er bevist.

Brugernes oplevelser

Del din oplevelse ↗
AAdministratorDelt 08.09.2026Godkendt

PayPal beskytter forretningen – ikke kunden

Jeg har haft en helt igennem elendig oplevelse med PayPal.

Der er blevet foretaget køb for over 58.000 kr. i et onlinespil af en mindreårig uden min tilladelse. Jeg har gjort indsigelse og sendt PayPal dokumentation og en grundig forklaring på hele forløbet.

Samtidig er spillekontoen blevet lukket/bannet, så jeg ikke engang har adgang til det indhold, der angiveligt er købt for de mere end 58.000 kr.

Alligevel vælger PayPal at give forretningen medhold.

Det værste er næsten deres kundeservice. Når jeg skriver til dem og forklarer, at sagen efter min opfattelse slet ikke er blevet undersøgt ordentligt, får jeg ikke engang et reelt svar. Samtalen bliver ganske enkelt lukket. Det fremgår også af den korrespondance, jeg har dokumentation for.

Jeg havde forventet, at PayPal netop skulle give en vis tryghed ved onlinebetalinger. Min oplevelse har været det stik modsatte.

Hvordan kan en kunde være beskyttet, når der kan trækkes over 58.000 kr., når købene er foretaget af en mindreårig uden tilladelse, og når kunden bagefter ikke engang har adgang til det, der er betalt for?

Jeg føler mig på ingen måde beskyttet som kunde hos PayPal. Tværtimod er min oplevelse, at forretningens forklaring bliver accepteret, mens mine indsigelser og min dokumentation ikke bliver taget alvorligt.

Og når man efterfølgende forsøger at få en forklaring, lukker PayPal bare samtalen uden at besvare de konkrete spørgsmål.

På baggrund af denne sag har jeg mistet al tillid til PayPal. Jeg kommer ikke til at bruge PayPal igen og kan bestemt ikke anbefale andre at stole på deres køberbeskyttelse.

Oplevelse den 08.09.2026